Gør dig helt færdig med en lektion før du begynder på den næste

Tænk at du følger en normal undervisnings proces på en musikskole: Du får hjemmeopgaver, som du skal øve på. Du øver frem til næste undervisnings time. Så spiller du den for din lærer og, hvis din lærer er tilfreds med din præstation, får du nyt hjemmearbejde for. Hvis ikke, må du arbejde videre med samme opgave til næste gang. En god lærer vil aldrig lade dig gå videre, før du har lært det du skal ved hjælp af din hjemmeopgave.

Ca. én uges arbejde i hver lektion

Du kommer til at lære at spille ved at følge vores undervisnings materiale og ved at arbejde på dette hjemme hos dig selv. Men husk: Arbejdsmængden er lagt op sådan, at du har ca. én uges arbejde i hver lektion. Følg dette igennem alle lektionerne. Også når du syntes at noget går meget let. Ja, det kan til og med være at du syntes, at du mestrer din opgave med det samme – særlig i begyndelsen. Men spil på den i nogle dage alligevel.

Hvorfor er det så viktigt?

Det at spille et instrument er egentlig en kompliceret affære! Hjernen skal forstå, hvordan musikken skal være ud fra noder eller tabulator og gehør. Så skal den styre fingre og arme i avancerede bevægelser sådan, at vi rammer de rigtige toner til den rigtige tid, med rigtig styrke og anslag. Og alle fingrene, og begge arme skal være rigtig synkroniseret hele tiden! Og igennem dette fremkalder eller genskaber vi altså musik, sådan som hjernen oprindelig opfattede, at den skulle være.

Det motoriske bliver derfor meget vigtigt. Og vores bevægelsesapparat (muskler, sener, nerver, arme, fingere osv.) behøver tid til at opnå den nødvendige sikkerhed.

Derfor er det ikke nok at spille et stykke musik eller en melodi rigtig en enkel gang. Nej, øv dig på det over flere dage. Også efter at du føler, at du begynder at kunne det. Da får du den motoriske træning, som er så vigtig, for at du skal blive en god musiker. Og hvad kendetegner en god musiker? Jo bl.a. at han eller hun har fuld kontrol, over det de gør. Da kan de forme musikken, som de ønsker at den skal lyde.

Så derfor er dette punkt meget vigtigt. Ikke mindst nu i de første lektioner. De små melodier og øvelser kan virke meget enkle. Men stol på os – det er smart at tage dem alvorligt. Det tjener du på i længden.

Husk: Du mestrer ikke en melodi før fingrene spiller den ”automatisk”. Da kan du koncentrer dig om at forme musikken rigtigt, i stedet for at bruge energi på at ramme den rigtige node.